Intet skulle blive, som jeg havde forventet...
Jeg var højgravid, og havde, uden helt at fatte hvorfor eller hvordan, solgt flere tusinde produkter til mine følgere på instagram - så mange, at mit lager i løbet af ganske få uger var tømt, imens efterspørgslen var tårnhøj. Alle ville prøve de nye, effektive produkter, som hurtigt var begyndt at sprede sig på de sociale medier. Hudpleje, som kan forebygge eller afhjælpe spændinger, eller hjælpe til en bedre, mere rolig søvn hos store og små? Det skulle folk bare bede om (og jeg forstår dem til fulde!).
Min største udfordring var, at vi indtil videre havde haft det hele hjemme i vores lejlighed i København. Når vi fik produkter hjem, havde vi 4000 produkter, ditto kasser, silkepapir og små håndskrevne postkort stående på alle ledige flader i lejligheden. Og jeg skulle føde en baby - meget, meget snart.
Hurtigt traf jeg beslutningen om at vi måtte rykke Cana Care ud - og en medarbejder ind og således stod jeg med nøglerne til en lille - men faktisk ret hyggelig - kælder på Østerbro, få uger inden jeg havde termin. Det var så super fedt at have taget det spring, og jeg følte mig både sej og lidt bange på samme tid. Tænk at skulle engagere sin allerførste medarbejder og begynde at betale husleje, bedst som man planlægger at gå på barsel! Ikke desto mindre var det sådan det var - og sådan det blev. Og heldigvis for det.
Under fødslen af min datter skulle det nemlig vise sig, at min fremtid ikke skulle blive som jeg havde forventet. Langt fra…