Kvinder føder børn hele tiden. I Danmark, i verden og i huset lidt længere nede ad vejen. Det ved vi alle godt. De fleste af os [kvinder] prøver det selv på et eller andet tidspunkt, og selv om det er hårdt som helvede, gør næsten lige så mange af os det ofte mere end én gang. Og vi fortæller om det, gør vi. Især i tiden lige efter fødslen taler vi meget og bredt om, hvor fantastisk eller forfærdeligt det var at føde. Det gør vi. Alt imens vi klapper fuldstændig i om, hvordan kroppen faktisk har det i dagene efter fødslen – helt uden at tage hensyn til, at det næsten kan betragtes som lige så vildt som selve fødslen. Næsten...

Derfor skrev jeg for et år siden et bloginnlegg med 10 ting du (formentlig) ikke visste om kroppen din etter fødselen (altså, med mindre du allerede har født; da vet du det nok godt), og jeg synes faktisk – tatt i betraktning at en graviditet jo egentlig bare varer rundt 9 måneder – at det er på tide med en god gammeldags repost. Hvis der skulle være kommet nye gravide til, som kunne have glæde af lidt forberedelse på noget af det, der venter.

10 ting du ikke visste om kroppen din etter fødselen

Du ligger i sengen og ser ned på deg selv og ser for første gang på flere måneder føttene dine. Magen din er blitt helt flat. Altså, helt til du reiser deg opp og livmoren velter frem som en bowlingkule i en latexballong. Du ser fortsatt gravid ut. Bare på en helt utrolig grim måde, så glem alt om at springe i dine før-graviditetsbukser lige med det samme. Se eventuelt bildet ovenfor, hvis du er i tvil om hvad jeg mener. De er taget henholdsvis tre uger før og tre timer efter min første fødsel.

Uansett om du har bristninger nede eller ikke, har du – hvis du har født vaginalt – presset et barn (eller det som føles som en steinhard ananas) ut av deg, og du vil derfor være både øm og hovent. Altså, veldig. Og det kan godt ta noen uker før du igjen kan samle beina når du går.

Hvis du har bristede, vil du, når jordemoderen et par timer etter fødselen beordrer deg til å tisse, merke den vildeste svien, når urinen treffer de åpne sårene – eller enda verre, hudavskrabningene på dine indre kjønnslepper. Sørg for å drikke rikelig, slik at urinen ikke blir for konsentrert (for da svir det mer), og skyll gjerne med vann mens du tisser, for å tynne den ytterligere ut.

Selv om jeg skulle ønske det var annerledes, kommer det et tidspunkt hvor du må gjøre stort etter at du har født, og det krever en sterk kvinne å tørre å gjøre det. Det gjør vanvittig vondt, og det føles som om hele underlivet faller ut. Sørg for å spise fiberrik kost og drikk mye væske for å hjelpe kroppen til litt mild avføring, slik at du ikke må presse for mye. Hvis du føler (eller er redd for) at du har hard mage, kan du ta litt magnesia eller drikke et glass sviskesaft. Seriøst, bare gjør det. Og for guds skyld (eller bare din egen skyld), ta en bind og hold den opp mot skjeden (som kan føles som om den faller ut) mens du går på do – selv om jeg lover at underlivet ditt ikke faller ut, kan vissheten om å «holde den oppe» likevel være veldig rart å ha med seg...

Glem alt om Libresse til blødningen rett etter fødselen, for du blør mye! Seriøst, veldig mye. Det krever store bleier med underbukser eller som et minimum et par solide sloggi tre størrelser større enn de du pleier å bruke.

Hvis du har vært en av de heldige som har slitt med væske i kroppen, så tro ikke at det bare forsvinner sammen med moderkaken. Nei, typisk vil føttene dine vokse til dobbelt størrelse på 2.-3. dagen etter fødselen, før de begynner å bli normale igjen. Og når væsken virkelig begynner å forlate kroppen, kommer den ut som svette, så ha håndklærne klare, Svend(-Sved).

Du ammer og ammer og ammer og følger alle jordemoderens anvisninger og pludselig – på 3.-4.dagen vokser dine bryster, som var de en bolledej, der er blevet glemt på køkkenbordet – og alligevel virker det ikke som om der kommer mælk. Brysterne er enorme, ømme og for manges vedkommende også diffust deforme. Det er lett å tenke at man er en fiasko og at amming aldri kommer til å fungere, men fortvil ikke – det er hevelse, akkurat som du kjenner fra føttene dine, og den forsvinner i løpet av et døgn og blir erstattet av en deilig masse melk til babyen din. Og brystene dine er fortsatt store. Og ømme.

"Hvis babyen bare har riktig grep, gjør det ikke vondt å amme", hører du sikkert flere ganger. Vel, gjett hva. Det gjør null og niks for de aller fleste å amme – selv om babyen suger med riktig sugeteknikk. Men når amming er etablert (etter en god ukes tid, typisk), bør det gradvis bli mye bedre – hvis ikke, ta en seriøs prat med helsesøster eller eventuelt ammeveiledere fra forældre & fødsel.

Selv når amningen er etablert, er det altså ikke alltid at brystene dine forstår at de kun skal afgive melk når babyen skal spise, og du vil altså oppleve at melken plutselig renner – og den er fullstendig likeglad med om du står over kjøledisken i Fakta eller om du holder kaffeslabberas med din manns nye kollegaer. Venn deg til å bruke ammeinnlegg hvis det blir et problem – og husk for guds skyld å ta dem med deg når du er ferdig med å amme; det er litt pinlig hvis gjestene finner brukte ammeinnlegg i sofaen.

Du kan klare alt! Du og kroppen din har brakt et barn til verden, og selv om det tar litt tid før du kanskje selv merker det, har du bare en rocker-kropp som du skal nyte, elske og passe på så godt du kan – nå er du tross alt noens mor <3 Så ta deg bare en ekstra hvil på sofaen og fortell kjæresten din at «din» jordemoder sier at han skal klare støvsugingen litt til.

Hvis du er gravid og gerne vil forberede dig ærligt og kærligt på livet som nybagt mor (eller kender én der gerne vil) kan jeg anbefale dig, at tage et kig på mine bøger, 40 Uger Inden og 40 Uger Efter, som handler om livet som henholdsvis gravid og nybagt mor <3 Du finder dem HER.