Direkt zum Inhalt
Praktikant: Marketing og kommunikation Praktikant: Marketing og kommunikation

Praktikant: Marketing og kommunikation

Vil du være en del af en ung virksomhed i vækst, hvor du får rig mulighed for at udfolde dine evner indenfor marketing og kommunikation? 

Cana Care er en dansk startup på vej til at tage det internationale marked med storm. Med 100.000 solgte produkter inden for de første 2 år, er Cana Care i fuld gang med en spændende vækstrejse. Vi søger nu en dedikeret og dygtig praktikant inden for marketing og kommunikation, som vil være med til at forme vores brand udadtil og understøtte vores e-handelssucces både i Danmark og internationalt.

Jobbeskrivelse:

Som marketing- og kommunikationspraktikant hos Cana Care vil du være en central del af vores marketingteam og få muligheden for at udvikle dine færdigheder inden for følgende områder:

  1. Influencersamarbejde: Du vil være ansvarlig for at identificere potentielle samarbejdspartnere inden for influencermarketing, forhandle kontrakter og følge op på samarbejder. Dette indebærer også at overvåge og analysere resultaterne af influencerkampagner for at optimere effektiviteten.

  2. Online Community Management: Du vil hjælpe med at opbygge og vedligeholde vores online community på sociale medieplatforme og vores hjemmeside. Dette indebærer at skabe engagerende indhold, besvare brugernes spørgsmål og interagere med vores følgere for at opbygge stærke relationer. Du vil i tillæg få en vigtig rolle i forhold til vores ekseptionelt gode kundeservice. 

  3. Events: Du vil assistere i planlægningen og gennemførelsen af events og kampagner. Dette inkluderer koordinering af logistik, markedsføring af begivenheder og deltage i selve udførelsen.

Kvalifikationer:

  • Studerer inden for marketing, kommunikation eller beslægtede fagområder.
  • Stærke kommunikations- og forhandlingsfærdigheder.
  • Kreativ tænkning og evne til at generere - og inspirere andre til at udforme - engagerende indhold.
  • Interesse for influencer-marketing og sociale medier.
  • Positiv attitude og vilje til at lære og udvikle sig.

Hvad vi tilbyder:

  • En spændende praktikplads i en vækstorienteret virksomhed.
  • Mulighed for at lære fra nogle af de første i influencerbranchen.
  • Hands-on erfaring inden for influencer-marketing og online community management.
  • Et dynamisk og inkluderende arbejdsmiljø.
  • Fri forplejning i arbejdstiden. 
  • Fri adgang til verdens sødeste kontorhund, Martha, en lille, genert cavalier king charles. 

Ansøgning:

Hvis du synes det lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning, CV og eventuelle relevante eksempler på arbejde til info@canacare.com hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen som en værdifuld del af vores team!

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnicitet.

Warenkorb

Dein Warenkorb ist leer

Beginn mit dem Einkauf

Optionen wählen